Sidst opdateret d. 24-04-2011: Nyheder

Roco Es

Købt i Tikøb Hobby i juni 2008. Den slags overraskelser kan man få, når man besøger Tikøb Hobby. En vogntype som er udsolgt alle mulige andre steder står i rå mængder i Tikøb.

Vognen er overraskende nem at få på sporet, når man tænker på hvordan Roco elsker at have store mængder løsdele, der skal monteres på vognen. På Es-vognen er der simpelthen ingen løsdele. Det er så let. Tag vognen ud af æsken, monter din favoritkobling og skift evt. til hjul til treskinnedrift. Så er man kørende. Man kan selvfølgelig vente med at sætte vognen på sporet til man har lavet en eller anden form for last til vognen. Jeg har valgt noget affaldstræ.

Vognen er patineret fra fabrikkens side. Det er absolut nydeligt udført. Jeg er tror planen fra Rocos side har været at det skulle være en kulvogn. Man kunne godt øsnke sig flere producenter gav deres vognen en gang patina inden de forlod fabrikken. Det bliver en helt anderledes, realistisk vogn at se på. Jeg vil i hvert fald gerne betale en klatskilling for at få patinerede vogne ud af æsken.

Tilbage til oversigten