Sidst opdateret d. 24-04-2011: Nyheder

Märklin Kosangas-tankvogn

En af Märklins danske nyheder, som jeg købte i starten af oktober 2009 i Kystbanen. Modellen skal forstille tidsmæssigt at ligge engang i 1980'erne, men vogntypen har været brugt langt tilbage i tiden. Derfor tænkte jeg, at den nok godt kunne bruge på mit epoke III-IV anlæg.

Vognen stammer som nævnt fra Märklin, så den kører naturligvis problemfrit på Märklins egne spor. Hvis man er toskinne-kører, så kan man udskifte akslerne med 4×700580-aksler. Så skulle vognen også være god på toskinne-spor.

Märklin skal have ros for at lave en vogn, som er mulig at skille helt ad i enkeltdele. Det gør det meget nemmere at lave ændringer på vognen, som f.eks. patinering. Jeg skulle ikke engang have fat i noget værktøj. Super.

Vognen ligner nogenlunde forbilledet, men der er lidt forskelle. Bogierne og teksten på tanken springer i øjnene. Der er et billede til sammenligning her: http://godsvogne.dk/dok/86-7515032kosan.htm.

Tilbage til oversigten