Sidst opdateret d. 24-04-2011: Nyheder

Klein Shell tankvogn

En godbid jeg fandt på QXL. Vognen blev solgt som ny og med alle løsdele vedlagt, så jeg slog til for 255 kroner. Måske lidt i overkanten i forhold til vognens størrelse, men jeg ville have den. Sådan nogle beslutninger må man tage engang i mellem.

Vognen ser ganske nydelig ud, men er vist ikke produceret i nyere tid. Løsdelene sidder lidt løst, trappetrin til platformen er klipset på og rasler lidt og hjulene er ikke af god kvalitet. Helhedsindtrykket kan der dog ikke sættes en finger på.

Da hjulene som nævnt ikke er særligt velproducerede har jeg skiftet til Roco-aksler. Til treskinnedrift passer Rocos 40183 aksler perfekt på vognen og giver en meget bedre kørsel. Skiftet er klart at foretrække, selv om Rocos aksler er ganske blanke. Det problem kan man patinere sig ud af.

Vognen er forsynet med kortkoblingskullise og NEM-skakt, så der er frit valg på alle hylder når det kommer til koblinger.

Tilbage til oversigten