Bare til info...
Jeg er begyndt at få nogle lidt spøjse e-mails og undertiden kommentarer her på hjemmesiden. For at afklare et par misforståelser kommer her en lille, hurtig spørgerunde.
- Hvor ligger din forretning? Eller: Jeg så en model i dit vindue...
Jeg har ingen forretning. Jeg sælger ikke modeltog, eller nogetsomhelst andet for den sags skyld. Jeg henviser i stedet til de to forhandlere jeg oftest benytter, nemlig Kystbanen og Hobbykælderen. - Hvordan får man [en eller anden dims] til at virke?
Selv om jeg undertiden kan svare på nogle spørgsmål om modeltog er jeg ingen ekspert. Jeg henviser i stedet til Sporskiftet. Der sidder en masse kloge hoveder og læser med der og med den samlede kapacitet derinde, er der ikke mange spørgsmål der forbliver ubesvarede.
Denne hjemmeside er altså bare en mands skriverier. Der er ingen forretning eller servicecenter bag. Jeg håber der er nogen der har glæde af hjemmesiden, ud over mig selv naturligvis, men det er altså bare en hjemmeside fra en glad amatør.

Patinering af åben godsvogn
Jeg af flere omgange gået og købt nogle sæt af Rocos varenummer 45952. Det er sættet med en lukket godsvogn Gs og en åben godsvogn E. Sættet kan der læses mere om her: http://modeltog.voller.dk/models/view.aspx?i=87.
Grunden til jeg har købt en del af disse sæt er en kombination af lav pris, høj kvalitet og at vognene repræsenterer nogle af de mest typiske for DSB i epoke 3. Ifølge jernbanen.dk var der omkring 500 åbne godsvogne E og lige knap 3000 lukkede godsvogne Gs på sporet i perioden 1941 til 1965. Man kan altså næsten ikke få for mange af dem.
En yderligere bonus ved vognsættet er at vognene med meget begrænset indsats kan patineres med godt resultat. I dag har jeg haft en åben godsvogn E på arbejdsbordet. Den oprindelige vogn:

- Vognen skilles ad så meget som muligt. Med denne vogn skilte jeg vognkassen fra undervognen via nogle små tappe der er synlige, når vognen vendes på hovedet. Desuden afmonterede jeg koblinger og aksler/hjul.
- Alle dele vaskes i lunt sæbevand for at fjerne evt. fedtfingre og støv.
- Langs alle lister, håndtag og andre detaljer jeg vil give kontrast i forhold til vognkassen, malede jeg med en meget fortyndet sort/brun maling (Schwartzbraun-farven fra Aircolor "ACT" Technik for tyndet med almindeligt postevand). Jeg brugte airbrush.
- Med airbrush fik hele vognkassen og hele undervognen et tyndt lag jordbrun fave (Erdbraun-farven fra Aircolor "ACT" Technik fortyndet kraftigt med postevand). Dette lysner vognen en anelse og giver en fin effekt af støv på vognen.
- Med en meget fin pensel smurte jeg en cirkel af olie-farvet akrylmaling på pufferne. Dette giver et lag "fedt", der ser ganske realistisk ud. Olie-farven er en blanding af Dark Gray og Oily Steel akrylmaling fra Vallejo.
- Med en fin pensel tørbørstede jeg en tynd, mørk farve ovenpå alle håndtag, hængsler og fremspring på både undervogn og vognkasse. Kameraets fremragende optiske egenskaber afslører jeg fik lidt for meget på håndtaget ved døren i vognkassen, men det ser ikke så markant ud i den virkelige verden.

Til slut samles vognen igen og stilles til tørre. Det tager ikke meget mere end et kvarters tid at patinere sådan en vogn, men resultatet er meget tilfredsstillende.

En ny (!?) vogn
Der er kommet lidt nyt ind ad døren. Noget så sjældent som en godsvogn med stavefejl. Tryk på billedet for at læse mere.


Mere byggeri
Jeg har tidligere henvist til nogle byggetips på skala-n.dk. Selv er jeg blevet ganske inspireret af artiklerne, og i går kastede jeg mig ud i endnu et byggeprojekt.
I min lokale hobbybutik købte jeg 8×1 m trælister, med en sidelængde på 3×3 mm. Desuden købte jeg en ultratynd plade balsatræ. Ud af disse materialer ville jeg bygge en last af tømmer/bjælker, der kunne passe i en Roco Ks åben godsvogn.
Arbejdsgangen er ret velbeskrevet på skala-n.dk, men kort sagt lagde jeg tre små stykker balsatræ nederst, 8 bjælker ovenpå og gentog efter behov indtil lasten blev høj nok. Jeg endte med at lave 4 lag. Ikke overraskende limede jeg det hele sammen med trælim, som blev penslet på. Til sidst bandt jeg to stykker EZ-line rundt om lasten. Linen holder ikke på træet, det hele er limet sammen.
Det er mægtigt tilfredsstillende selv at bygge sådan nogle småting til sin modelbane. Projektet tog ikke mere end en times tid og krævede ikke den store fingerfærdig. Alligevel fik man sat personligt præg på sine vogne.
Hvis du kender andre hjemmesider med sådan nogle små byggetips til ladegods, så vil jeg gerne høre om dem.

For 625,- kr godstog, tak
Hvis det skulle være forbigået nogle af læserne, så holder Tikøb Hobby ophørsudsalg. Der er gode besparelser at hente, og så skylder man også butikken et besøg, hvis man kalder sig for modelbane-entusiast. Der er simpelthen så mange fede modeller at vælge mellem på hylderne, også modeller som for længst er udsolgt andre steder. Jeg nævner i flæng Rocos serie af DSB liggevogne i 1:87 exact målstok, Märklins arbejdsmiljøsæt med to farvede, lukkede godsvogne, hele Kleins serie af danske godsvogne og mange andre ting, der bare ikke findes i andre butikker.
Selv var jeg i butikken i dag for at se lidt på Roco-godsvogne og lure lidt på hvor mange ting man skulle nå at finde penge til inden butikken lukker d. 27. februar. Jeg fik nedenstående stamme for 625,- kr.
Fra venstre til højre er det en G, E, Ks, Gs og G. Og ja, der er naturligvis flere af alle vognene i Tikøb endnu. Jeg skal selv ud og have købt mere ind i de kommende uger.

Byggetip: Langtømmer
For snart længde siden sad jeg og læste om ladegods på skala-n.dk. Der er mange spændende ting og ideer til inspiration, men jeg fik aldrig rigtigt prøvet nogle af ideerne. Indtil i dag.
Jeg var en tur i Døgnnetto i Helsingør, da jeg faldt over en pakke med 100 grillspyd af træ til en rund 10'er. Til den pris røg der en pakke i indkøbkurven, for nu skulle der laves tømmer til åbne godvogne.
Lidt af de ting vi kommer til at bruge i arbejdet.

Den første opgave er at lave en klods flamingo, der ret præcist passer ned i vognen. Jeg har gjort den en anelse for lille så den ikke titter frem, hvis nogle af pindene bliver en anelse for korte.

Et par af grillspydene bliver slagtet med min Dremel med skæreskive. Pindene bliver temmeligt præcist skåret ud så de passer i længden med den vogn de skal ligge i, men nogle af dem skulle lige slibes lidt i enden alligevel.

Sådan bygger jeg lasten op: Flamingoklodsen i bunden, to strimler dobbeltklæbende tape og "tømmeret" ovenpå. Jeg bruger trælim mellem pindene for at holde endnu bedre sammen på lasten.

Her har jeg brugt en omgang E Z Line til at binde om lasten. Det er naturligvis ikke for at holde på lasten, da den er klistret fast af flere omgange. Det er blot en lille visuel detalje.

Det færdige resultat.


Mens vi venter
Hobbytrade, I lovede altså den ville komme inden jul! Far er ikke sur, han er bare skuffet. S-maskinen er nok den model jeg har glædet mig mest til at få fingrene i - nogensinde. Det er efter min mening det smukkeste damplokomotiv der har kørt på danske skinner.

Såeh, Hobbytrade...? Hvad siger I?
Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!?
Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!?
Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!?
Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!?
Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!?
Kommer den ikke snart!? Kommer den ikke snart!?

God jul


Nye vogne
I forbindelse med Hobbymessen 2009 (se glimrende rapport fra messen på skala-n.dk) har jeg købt et par nye vogne. Jeg har ligeledes fået fat i en enkelt vogn fra QXL. Se mere på listen over "Mine tog".


Gamle drenge på sporet
På vej til Hobbymesse i dag stødte jeg på en overraskelse. Da jeg passerede Østerport station stod der ikke bare en, men to "rundsnuder" på sporet. De var i gang med at køre arbejdstog til noget sporarbejde. Mit kamera var pakket ned og jeg sad i et kørende tog, så der var ikke mange muligheder for at tage et billede i forbifarten. Derfor valgte jeg resolut at springe af toget ved næste station, tage tilbage til Østerport station og få taget de billeder, som jeg vidste jeg ellers ville irritere mig over ikke at have fået taget.

» Se billedet i større opløsning (1000×547).

» Se billedet i større opløsning (991×700).
Der kunne man så stå og tage billeder midt mellem de to NOHAB-maskiner. Motoren kørte på begge maskiner, så det var en skøn larm.
Se evt. videoen i HD.