Sidst opdateret d. 24-04-2011: Nyheder

Anmeldelse: Heljan intercity

03-12-2008, 21:39

Heljan har for nyligt udsendt et genoptryk af deres B-vogn serie. Ved samme lejlighed udsendte de et vognsæt med fire vogne, der skal repræsentere et klassisk epoke IV intercitytog. Sættet har nummer 9920 hos Heljan og jeg har netop købt det.

Sættet bliver leveret i en klassisk blå Heljan-æske af hårdt pap. Løfter man låget af æsken konstaterer man, at Heljan har brugt et indlæg af skum for at beskytte de fintfølende vogne mod stød. Dette er set før og fungerer glimrende. I æsken finder med en førsteklassesvogn litra A, en kioskvogn litra Bk og to andenklassesvogne litra B. Vognene er fra fabrikkens side udstyret med almindelige a-koblinger og aksler beregnet til toskinnedrift.

Det første indtryk af vognene er meget godt. Den designrøde DSB-farve er ramt meget fint, boggierne er detaljerede, betjeningshåndtag på undervognen er malet op og litranumre og andre påskrifter står fint og skarpt. Førsteklassesvognen litra A har naturligvis den karakteristiske orange stribe, der markerer første klasse. På kioskvognen litra Bk kan man gennem vinduerne se kiosken. Hvis man skal finde noget at sætte en finger på, så er indretningen lavet i lys plast og er ikke malet. Når vognene har store flotte vinduer man kan se igennem, så er det synd indretningen består af ensfarvet plastik.

B-vogn til venstre og A-vogn til højre

Min modelbane er opbygget af Märklins C-spor og er således treskinnedrift. Historisk set har Heljans rullende matriel ikke nødvendigvis været driftsikkert på Märklins spor, så jeg var en anelse spændt på at se hvordan vognene opførte sig på sporet. De fire vogne blev spændt efter en Roco MZ, og et lille smil brød ud. Det ser altså flot ud. Køretesten var hurtigt overstået. Da vognene nåede til mit første buede spor, faldt vognene af sporet. Jeg bruger ikke den mindste radius buede spor på min bane, så jeg var blev lidt skuffet. Jeg havde faktisk regnet med vognene kunne passere kurver med radius over 42 cm. En nærmere undersøgelse vist, at der sidder en lille cylinderformet løsdel den ene boggie på hver vogn. Denne løsdel kolliderer med vognkassen, og presser vognen af sporet. Da det drejede sig om en løsdel, prøvede jeg simpelthen at pille denne løsdel af. Herefter holdt vognene sig på sporet. Hvis man kun benytter spor med meget stor kurveradius, burde det ikke være nødvendigt at pille løsdelen af.

A-vogn

Næste køretest angik koblingerne på vognene. Standard a-koblinger efterlader en del luft mellem vognene og det er synd. Jeg skiftede derfor til Rocos kortkoblinger. Det ser meget bedre ud og vognene kobler nærmest helt tæt sammen, som det kan ses på billedet øverst. Vognene kører problemfrit med kortkoblinger og ser meget bedre ud end med standardkoblingerne. Det kan helt klart anbefales at skifte til kortkoblinger.

A-vogn

Den næste ting på listen er hjulene og akslerne. Som tidligere beskrevet er hjul og aksler rettet mod toskinnedrift. Det giver nogle ulemper på Märklins spor. Vognene kan godt køre, men ved sporskiftere hopper vognene lidt og kommer med nogle irriterende klik-lyde, når hjulene støder mod hjertestykket i sporskiftet. Sporvidden på akslerne er ganske enkelt forkert. De fleste store producenter af modeltog, som f.eks. Hobbytrade og Roco tilbyder uden videre aksler, der er beregnet til treskinnedrift, som aldeles omgående fjerner problemerne i sporskifterne. Disse aksler tilbyder Heljan ikke. Derfor må man selv gå på opdagelse og forsøge at finde nogle aksler, der passer på Heljans vogne. Jeg forsøgte mig med Rocos aksler med varenummer 40196. Disse passer fint på vognene og eleminerer problemerne i Märklins sporskiftere. Skønt, men det burde ikke være nødvendigt at finde aksler hos andre producenter, Heljan.

A-vogn

Ved siden af dørene kan man se der er gjort plads til de karakteristiske destinationsskilte. En rigtigt fin ide. Desværre er der ikke nogle destinationsskilte vedlagt togsættet. Det kommer måske senere? Det er jo de små detaljer, der får vogne til at skille sig ud fra flokken. Ellers må kan selv igang med at fremstille.

Prisen for vognsættet er 1000,- kr. lige ud. En fornuftig pris for fire vogne, især taget i betragtning, at prisen for en enkelt vogn i serien er 349,- kr. Der er meget at spare ved at købe sættet, og så har man hele vognstammen klar. Det er rart med pakkeløsningerne.

Konklusionen er, at man for en ret billig penge kan få en meget flot og ganske velkørende intercity-tog. Hvis man kører med små kurver eller med treskinnedrift, må man benytte sig af nogle af de små tricks jeg har beskrevet herover. Det er lidt surt man skal kaste sig ud i den slags for at få vognsættet til at køre, men det kan ret let lade sig gøre.

Positivt:
- Meget flot udseende, bedre end Rocos tilsvarende vogne.
- Fornuftig pris.
- En pakkeløsning med hele vognstammen.
- Ægte skala 1:87.
- Fungerer problemfrit med kortkoblinger.

Negativt:
- Ingen aksler til treskinnedrift fra Heljan.
- Afsporinger grundet løsdel på boggien.
- Umalet interiør.
- Ingen destinationsskilte, selv om der er gjort plads til dem på vognen.

The space between

Viser 14 kommentarer

Hej Thomas, på dette link http://www.modeltog.nu/product_info.php?cPath=236_257&products_id=14705
er der Heljan-hjul godt nok mod betaling hvad jeg synes er for dårligt af Heljan, men de findes altså.

#1 | 04-12-2008 | 17:43 | Bo Hansen | @

The space between

Hej Bo. Både ja og nej. Der er godt nok aksler til Heljans vogne, men de er ikke fremstillet af Heljan. Det er Togcenter Gentofte der har produceret dem. Jeg tror ikke Heljan har været inde over.

#2 | 04-12-2008 | 20:25 | Voller

The space between

Hej OCCAM
Jeg er meget enig i din beskrivelse af Heljans nye vognes kvaliteter. På et punkt er jeg dog uenig med dig - med mindre det skyldes dit kameras begrænsninger - så er farven på vognene ukorrekt, idet de var langt mere røde, nærmest hvad jeg vil betegne som tomatrøde. Heljans fremstår - kameraet igen - med et svagt brunt islæt, der næsten, og kun næsten, får dem til at minde om de svenske. som Heljan også fremstiller. De skal være knald røde!
Mvh
LTL

#3 | 05-12-2008 | 11:52 | LTL | @

The space between

Billederne er ikke de bedste jeg har taget. Grundet den mørke årstid har jeg været nødt til at tage billederne i direkte belysning. Det er ellers noget jeg undgår - lyset bliver for hårdt.

Farverne er dog ikke helt ved siden af. Det første billede giver et ganske godt indtryk af farven.

En helt anden ting er så, at du vist nærmest ikke kan finde to intercity-vogne ude i den virkelige verden, der har præcis samme farve. Jeg tillader mig at anbefale denne dvd: http://modeltog.voller.dk/weblog/link/default.aspx?id=110. Der er masser af intercitytog i en hel masse forskellige nuancer.

P.S.: Occam bor ikke her, han skriver den aldeles fremragende mj-blog.dk.

#4 | 05-12-2008 | 14:04 | Voller

The space between

Undskyld Voller, sådan går det nogle gange, når man har gang i mange hjemmesider og kommentarer. F.s.a. farvesnakken har du ret i, at når der var gået lidt tid efter, de havde forladt malerværkstedet, falmede de meget hurtigt. Det var tilsyneladende en farve, der ikke tålte meget sollys eller rensevædsker efter grafittihærværk for den sags skyld. De fik hurtigt sådan et kedeligt gråt skær. Men, knaldrøde var de fra start af.
Mvh
LTL

#5 | 06-12-2008 | 14:03 | LTL | @

The space between

Hej Voller og Andre
Som sædvanligt når man læser denne meget fine hjemme side, starter problemerne ( Eva :-) ) Jeg var jo også nødt til at erhverve mig et sæt af de meget fine vogne, dog bare i den vinrødefarve som efter min mening er mindst lige så flot som de røde, jeg har i forvejen en del i rød ikke mindst pga. Voller som tidligere har solgt mig en meget fin Heljan stamme i netop rød med en BnS i den ene ende.
Glædelig jul til alle
Claus

#6 | 11-12-2008 | 19:52 | Claus Lind | @

The space between

Hej Voller
Dejlig artikel. Blot den havde været der nogle uger før ;-) Har netop færdigskrevet mine erfaringer på
http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=37&Itemid=56. De svarer helt overens med dine mht bogieproblemet. Desuden havde jeg store problemer med koblingerne indtil jeg satte kortkoblinger på.
Hilsen Erik

#7 | 16-12-2008 | 02:10 | 1:87 | @

The space between

Hej

Har set et billede af hele sættet, så hvor er striberne på BK vognen?

#8 | 16-12-2008 | 15:26 | lennart | @

The space between

Den Bk-vogn der følger med i sættet har ikke striber. Heljan leverer dog seperat en Bk-vogn med striber. Den har jeg købt som supplement til sættet.

#9 | 16-12-2008 | 15:52 | Voller

The space between

Så må man da sige at det er en speciek BK vogn, den der er med sættet, man skulle jo kunne se at det er en kioskvogn.

Hilsen Lennart

#10 | 16-12-2008 | 15:59 | Lennart | @

The space between

Hej

Fin artikel :-) Dog vil jeg råde dig til, i stedet for at fjerne akselgeneratoren, i stedet at skære den lille tap af vognkassen som den rammer imod. Det giver et mere korrekt resultat.
En anden ting der kan hjælpe ved kørsel i skarpe kurver, er at fjerne de to små løsdele på pufferplanken, der forhindrer kulissen i at svinge helt ud. Hvis disse dele ellers er at finde på de nye modeller?

Lennart: Kioskvognen er skam ganske korrekt. Der var ca. lige mange vogne med og uden striber, og ingen af vognene havde mig bekendt striber fra starten.
Da vognene repræsenterer en stand i 1. halvdel af 80'erne (ingn central dørlukning) passer det faktisk bedre at kioskvognen ikke har striber -selvom det selvfølgelig er en flot detalje :-)

Mvh Morten

#11 | 05-01-2009 | 03:57 | MSS

The space between

Så nu har jeg modtaget mit sæt, det er bare et flot sæt! :)



MVH Lennart

#12 | 20-03-2009 | 21:11 | Lennart

The space between

Hej allesammen.
Ja de er flotte de B vogne, mëd de små fejl der nu måtte være er nok til at leve med.Jeg vil blot nævne en fejl som også err meget åbenlys det er at der mangler en kiosk i Bk vognen. Det eksemplar jeg er har er der bare striber og litra der fortæller at det er en kioskvogn !!
Heljan har bare nøjes med at sætte en alm. b-vogn indretning i den !! Det er lidt synd, der mangler den finish. Men så må vi der vil ha den til at se rigtig ud hen til filebænken og smede noget sammen :-(
Mvh.
Kim Fabricius.

#13 | 14-10-2009 | 06:56 | Kim Fabricius. | @

The space between

Virkelig et flot sæt! Hvor kan det købes henne?

#14 | 17-01-2012 | 07:44 | Sirene | @

The space between

Tilføj kommentar

Brug formularen hender under til at poste en kommentar til ovenstående post. Ordet er frit, men det er min hjemmeside. Hvis jeg synes du skriver noget upassende bliver din kommentar slettet. Navn og kommentar er de eneste påkrævede felter.

Navn
E-mail
Hjemmeside
Spam (skriv æøå)
Kommentar