For 625,- kr godstog, tak
09-01-2010, 15:09
Hvis det skulle være forbigået nogle af læserne, så holder Tikøb Hobby ophørsudsalg. Der er gode besparelser at hente, og så skylder man også butikken et besøg, hvis man kalder sig for modelbane-entusiast. Der er simpelthen så mange fede modeller at vælge mellem på hylderne, også modeller som for længst er udsolgt andre steder. Jeg nævner i flæng Rocos serie af DSB liggevogne i 1:87 exact målstok, Märklins arbejdsmiljøsæt med to farvede, lukkede godsvogne, hele Kleins serie af danske godsvogne og mange andre ting, der bare ikke findes i andre butikker.
Selv var jeg i butikken i dag for at se lidt på Roco-godsvogne og lure lidt på hvor mange ting man skulle nå at finde penge til inden butikken lukker d. 27. februar. Jeg fik nedenstående stamme for 625,- kr.
Fra venstre til højre er det en G, E, Ks, Gs og G. Og ja, der er naturligvis flere af alle vognene i Tikøb endnu. Jeg skal selv ud og have købt mere ind i de kommende uger.

Tilføj kommentar
Brug formularen hender under til at poste en kommentar til ovenstående post. Ordet
er frit, men det er min hjemmeside. Hvis jeg synes du skriver noget upassende bliver
din kommentar slettet. Navn og kommentar er de eneste påkrævede felter.