Sidst opdateret d. 04-09-2010: Nyheder

Den forsvundne MX

15-06-2010, 16:33

For et par uger siden var jeg på Snekkersten station efter et dejligt besøg hos nogle venner. Mens jeg venter på øresundstoget mod Helsingør, ruller en fantastisk flot vinrød/brun MX 1006 ind på stationen med ståltoget til Frederiksværk. Et godt råd blandt fotografer er altid at have sit kamera på sig, men det gode råd havde jeg valgt at ignorere denne aften. Derfor blev det kun til at billede med mobiltelefonen, hvilket ikke tilnærmelsesvist kan måle sig med mit spejlreflekskamera.

Med lidt hjælp fra sporskiftet.dk fandt jeg køreplanen for toget. Derfor har jeg trofast stået på Snekkersten station hver aften toget skulle dukke op, men det har ikke været den flotte vinrøde MX der kom rullende. Derimod er det en noget mere spraglet MX 1029. Selv om det i sig selv er en fornøjelse at se en MX, så håber jeg stadig CFL sender MX 1006 nordpå, så jeg kan få nogle billeder af den brune skønhed. I aften går jagten ind igen, men indtil videre må I nøjes med et billede af MX 1029.

» Se billedet i større opløsning (1200×675).
» Se billedet i "Full-HD" opløsning (1920×1080).

The space between

Viser 6 kommentarer

Hej Voller

Flot billed!

Jeg har mange gange prøvet at fange ståltoget, men uden held.

Ved du hvilket aften de kommer til snekkersten og hvad tid?

#1 | 17-06-2010 | 23:26 | Rasmus | @

The space between

Hej Rasmus. Ståltoget kommer ifølge planen tirsdag og torsdag til Snekkersten station, ca. kl. 20:45.

#2 | 18-06-2010 | 14:14 | Voller

The space between

Okay tak for svaret

#3 | 18-06-2010 | 16:18 | Rasmus | @

The space between

Hej Voller!

På www.eurodrivers.dk ligger der et filmklip af mx 1023 du finder det på linket her, jeg vil forsøge at ligge et par foto ind fra maskinen i løbet af weekenden

http://www.eurodrivers.dk/viewpage.php?page_id=4

mvh

Henning

#4 | 19-06-2010 | 17:18 | Henning skovsgaard | @

The space between

Ser fint ud Henning. Jeg har lavet en tilsvarende video her:
http://www.youtube.com/watch?v=9wJ4que4Ltc

Jeg arbejder på en udviddet version af filmen, men jeg mangler at få filmet ståltogets indkørsel til Snekkersten station.

#5 | 20-06-2010 | 08:37 | Voller

The space between

MX 1006 holder i dag (25-08-10) i Ringsted sammen med en BLDX MX-er, så noget kunne tyde på, at det er disse maskiner som kører Stålormen lige for tiden.

#6 | 20-08-2010 | 21:03 | Cargoman | @

The space between

Tilføj kommentar

Brug formularen hender under til at poste en kommentar til ovenstående post. Ordet er frit, men det er min hjemmeside. Hvis jeg synes du skriver noget upassende bliver din kommentar slettet. Navn og kommentar er de eneste påkrævede felter.

Navn
E-mail
Hjemmeside
Spam (skriv æøå)
Kommentar