Sidst opdateret d. 24-04-2011: Nyheder

Orden i sagerne

29-07-2007, 11:47

For et par dage siden var jeg i Kystbanen for at foretage min hidtil mindste invistering i butikken: To ruller ledning til en samlet pris af 36,- kr.

De to ruller var en del af en større plan: At ombygge ledningsnettet under min modelbane totalt. Hidtil har jeg har været ledninger på må og få, hvor jeg nu lige mente der skulle være en tilslutning til sporet. Ledningsnettet var samlet af Märklins standard spadestik til sporet og farvede samlemuffere. Det var noget værre noget, men det virkede faktisk. Alt det blev revet ned og jeg begyndte forfra.

Efter flere samtaler og rådgivningsrunder med Peer, der tålmodigt har vejledt pr. e-mail er planen blevet følgende:

  • Der skal etableres en ringledning, der løber fra Intelliboxen, rundt under hele modelbanen og tilbage til Intelliboxen. Til ringledningen benyttes 1,5mm massiv kobberledning.
  • Ca. hver anden meter skal der gå en lille ledning fra ringledningen til sporet for at strømføde sporet. Den ledningen er Märklins standard 0,1mm2 ledning
  • Ringledningen og de små ledninger til sporet samles ved hjælp af kronemuffere.
  • Alle endespor/holdespor skal have tilført strøm ved enden af sporet/ved stopbommen.
  • Strømtilførsel loddes fast til sporet i stedet for at benytte spadestik.

Så indkøbslisten kom til at se sådan ud:

  • 100 meter massiv kobberledning, rød (Jem og Fix, ca. 100 kr.)
  • 100 meter massiv kobberledning, brun (Jem og Fix, ca. 100 kr.)
  • 25 meter tynd rød ledning (Kystbanen, 20 kr.)
  • 25 meter tynd brun ledning (Kystbanen, 20 kr.)
  • Kronemuffere (Silvan, ca. 20 kr. for en række med tolv)
  • Skruetrækker til kronemufferene (Silvan, ca. 50 kr.)
  • Kabelbindersæt/strips (Jem og Fix, ca. 70 kroner for en dåse med 1000)

Resten af tingene som skævbider, afisolertang og loddekolbe havde jeg herhjemme i forvejen.

Så var det jo bare at komme igang. Ombygningen varede et par dage on and off, men nu kan jeg sige der er styr på skidtet i stedet for skidt på styret. Udadtil ligner banen jo sig selv, men undergrunden er blevet meget bedre organiseret.

Røde cirkler angiver steder med strømtilførsel. Klik for større udgave.

En del af ledningsføringen forgår over jorden, så man let kan se hvordan systemet virker. To ledninger går ind og bliver til fire ledninger, sådan at de to kan gå videre som ringledning og de andre to kan bruges til at strømføde sporet.

Og et enkelt skud fra undergrunden.

The space between

Viser 9 kommentarer

Jamen Thomas dog, trode da virkelig din bane var lavet ordenlig, fra starten af ;-) nej pjat, kan du ikke give os et par billeder fra undersiden, nu du har fået styr på det !!!!

#1 | 29-07-2007 | 23:03 | killerp | @

The space between

Interessant...

Kan du mærke nogen forskel fra før ombygningen?

#2 | 30-07-2007 | 00:34 | Occam | @

The space between

KillerP>
Så er der billeder. Hvad skete der i grunden med din hjemmeside?

Occam>
For det første den glæde det giver mig at vide, at tingene er lavet korrekt.
Dernæst kører togene bedre ved endesporene. De havde ikke direkte strømtilførsel før.
Min trafo lyder ikke så anstrengt som den gjorde før. Den havde en vred summen. Den summen er ikke væk, men den har dæmpet sig en del.
Det var et kæmpe arbejde, ingen tvivl om det, men jeg er glad for resultatet.

#3 | 30-07-2007 | 12:00 | Voller

The space between

Siden blev desværre hacket, og backup, tja det for kvinder.
Nej, har ikke haft tid til at genskabe en ny side endnu, og lysten til det, er heller ikke så stor, da jeg bruger www.sporskiftet.dk meget... og lægge mine billeder og erfaringer der...

Men måske lysten vender tilbage nå vinteren kommer !!!!

#4 | 30-07-2007 | 22:36 | killerp | @

The space between

Hej Voller
Det ser rigtigt godt ud det du har lavet ang den nye ledningsføring !! Men virker det så meget bedre ??
Jeg kan forstå at du bruger Intillibox?? hvilken trafo bruger du til din bane ??
Jeg ville være glad hvis du lavede et diragram over din ledningsføring, så jeg kan se hvordan du føre det tilbage til boxen igen uden at kortslutte det hele.
Mvh.
Kim Fabricius.

#5 | 13-10-2009 | 07:38 | Kim Fabricius | @

The space between

Det virker i hvert fald fint, især på lange sidespor hvor der tidligere kun var elektrisk forbindele gennem sporene.

Jeg bruger en Intellibox med en 150VA transformator fra Uhlenbrock.

#6 | 17-10-2009 | 14:53 | Voller

The space between

hej voller
Tør du det !! at bruge en trafo på 150va til din Intilibox, da Uhlenbrock anbefalder en på 50va til Intiliboxen, du risikere at de hele smelter ned :-)
Mvh.
Kim Fabricius

#7 | 20-10-2009 | 18:45 | Kim Fabricius | @

The space between

Det tør jeg godt. Jeg har fuld tiltro til den forhandler der vejledte mig.

#8 | 23-10-2009 | 09:42 | Voller

The space between

hvor dan til slutter jeg det hilsen søren

#9 | 30-01-2010 | 16:11 | søren nielsen | @

The space between

Tilføj kommentar

Brug formularen hender under til at poste en kommentar til ovenstående post. Ordet er frit, men det er min hjemmeside. Hvis jeg synes du skriver noget upassende bliver din kommentar slettet. Navn og kommentar er de eneste påkrævede felter.

Navn
E-mail
Hjemmeside
Spam (skriv æøå)
Kommentar