Sidst opdateret d. 04-09-2010: Nyheder

Videoer

24-03-2007, 09:53 - 3 kommentarer

Jeg var ikke helt tilfreds med min oprindelige video af min MR/MRD. Jeg har skudt en ny video af toget her til morgen.

Den er naturligvis at finde i video-galleriet.

The space between

Videoer

17-03-2007, 14:30 - 2 kommentarer

Jeg kom vist på et tidspunkt til at love, at jeg ville lave et par videoer af MZ 1459 og min nye Goliath-kran. Da jeg står ved mit ord har jeg nu lagt de to nyoptagede videoer i filmgalleriet.

De er blevet temmeligt store. Bredbånd anbefales.

The space between

Hobbytrade D

03-03-2007, 18:32 - 2 kommentarer

Mens vi venter på Hobbytrades D-maskine, der ifølge mine nyeste oplysninger skulle komme omkring 1. april, kan vi jo nyde synet af hvordan maskinen så ud på Nürnberg-messen.

Tak til Hobbytrade, der venligst har stillet billedet til rådighed.

The space between

Nyt legetøj - igen

03-03-2007, 15:06 - 7 kommentarer

Det var lørdag og jeg skulle ud og handle. På vej ud tjekkede jeg rutinemæssigt min postkasse og fandt den forjættede, lille seddel fra den flinke postmand. Goliath er landet.

Da jeg fik den hjem og pakket ud indledtes en kamp, og jeg må da sige, at det var lige før Goliath vandt over David (=mig) i denne omskrivning af den bibelske beretning.

Som vanligt bladrede jeg den medfølgende instruktionsbog igennem for at at se om det var noget man skulle være særligt opmærksom på. Da det ikke umiddelbart var tilfældet røg maskineriet til test på sporet. Jeg prøvede at hæve kranbommen. Der skete ikke noget. Jeg prøvede igen. Det skete stadig ikke noget, hvilket undrede mig, da jeg kunne høre den lille motor arbejde. Jeg gik hele tovværket igennem og opdagede at en af snorene var røget af sin trisse og sad fast om en aksel. Jeg vil spare jer derude på den anden side af skærmen for en længere historie, men jeg var indtil flere gange ved at smide lortet ud af vinduet, især fordi manualen udtrykkeligt sagde, at man ikke bør pille ved tovværket. Efter flere forskellige angrebsplaner gav jeg pokker i instruktionsbogen og hev med håndkraft den fasteklemte snor fri og på plads.

På sporet igen. Teste-teste og lege-lege. Stor spaß. Kranen røg ind i mit gule arbejdstog og skulle køre en tur. Det gik også mægtigt de første 10 cm indtil kranen mødte et sporskifte. Kortslutning, og Intelliboxen slog automatisk fra. Kranen røg af sporet igen og jeg vendte den på hovedet for at se om jeg kunne få øje på noget uregelmæssigt. Det viste sig, at slæbeskoen sad skævt. Den blev rettet og kranen røg på sporet.

Stor var glæden, da kranen virkede og kørte. Indtil halvdelen af togstammen pludselig blev afkoblet. Jeg satte togstammen sammen igen og kørte videre. Afkobling igen. Kranen, gætter jeg på, er simpelthen for tung. Noget rød i sværen hev jeg kranen og hjælpevognene af sporet igen. Af med Märklins kortkoblinger, på med Rocos. En fast koblingsstang er under overvejelse. Kranen på sporet igen.

Således blev der fred i det lille hjem, da David tæmmede Goliath.

The space between

Nyt legetøj

03-03-2007, 11:06 - 4 kommentarer

Så er min Hobbytrade ME 1521 blevet sat i drift. Modellen er som forventet velkørende og er blevet sat i front for skiløber-stammen.

Modellen er købt i Hobbykælderen, hvor den har fået tilpasset sporvidde og lyd inden den røg afsted.