Tilbud, jeg ikke kunne stå for
Ja, jeg har læst alle de grimme historier om den. Ja, jeg regner med en del pegen fingre og hånlige grin i min retning. Ja, jeg ved godt der sikkert skal ordnes en del før den kører. Men 750,- kr. for Heljans Frichs MY var alligevel ikke til at stå for.

To nye vogne
En kvik opdatering om to nye vogne jeg har købt mig i Kystbanen. Det drejer sig om en pladebeklædt CU fra Hobbytrade og en AV-vogn fra Heljan. Der er billede og tekst ved at følge henvisningerne herunder.
» Hobbytrade CU 4109
» Heljan AV 302

Mens vi venter på Hobbytrade S 736...


En mere
Nu sprøjtepistolen var fremme, tog jeg også og gjorde lidt ved en af mine Roco tankvogne. Jeg fandt et billede af den rigtige vogn, så jeg havde lidt at kigge efter.


En omgang patinering
Jeg har ledt og søgt efter et sted, der har et stort udvalg af Vallejo Model Air - maling specielt til airbrush. De fleste steder fører ikke airbrush-serien af maling. Endelig fandt jeg et godt udvalg hos Risløv Hobby. Jeg betilte fluks en del farver, fortynder og rensemiddel. Alt dette skulle naturligvis testes og det kom til at gå ud over min tjenestevogn 703 fra Hobbytrade.

Vognen blev skilt ad i hoveddele, altså taget, vognkasse og undervogn. Alle delene blev renset i sæbevand for at fjerne evt. støv og fedtfingre.
Taget blev malet lidt på kryds og tværs med en lysere grå end tagets egen farve for at få det til at se falmet ud. Herefter fik det en lysegrå vask med pensel for at trække lyse striber ned fra taget mod vognkassen. Jeg blev ved med at bruge penslen indtil vandet næsten var forsvundet fra taget og det endte nærmest med at være drybrush. De små "dimser" på taget fik et skud rust-rød fra airbrushen. Jeg synes effekten blev vellykket.
Vognkassen blev af flere omgange vasket med en blanding af jordfarve og mørkegrå for at få vognen til se jordslået ud. Efterfølgende sprøjtemalede jeg vognkassen med en støvet lysesbrun. Både vinduer og sider fik en omgang. Herefter kan man med vatpind gnubbe vinduerne næsten rene igen, men der vil i hjørnerne og langs siderne i vinduet stadig være "støvet".
Undervognen og endeperroner blev sprøjtemalet med en blanding af mørkegrå og lysebrun jordfarve for at få den til at se lidt støvet ud. Hjul, lejer og fjedre fik en omgang rust.
Pufferne fik en omgang sort og metallic steel blanding for at vise fedtet, og så gjorde jeg faktisk ikke mere ved vognen end at samle den igen. Faktisk af to omgange, da jeg glemte vægtpladen første gang jeg samlede vognen...


