Så kører det
Så fik jeg endelig taget skridtet. Jeg har i lang tid kørt på en punkt-til-punkt bane. Det kan jo for så vidt også være godt nok, men jeg har ikke haft plads til at lave en ret stor bane. Så er punkt-til-punkt ikke så sjovt.
Derfor har jeg været i træværkstedet og har bygget to små plader/borde, hvorpå der netop et plads til en vendesløjfe. Derfor kører jeg ikke længere fra et punkt til et andet, men nærmere på en bane med form som et kødben. Rundt og rundt går det og mine lokomotiver får lov til at "strække benene" efter lang tid hvor de pga. pladsmangel ikke har haft ret meget fart på. Et par indtryk fra hver ende af banen.


Farverne og lyset er lidt trist, da dagslyset er forsvundet?

Nyindkøb
Jeg kigger langt efter pakkeposten i disse dage. Sagen er, at jeg snart modtager en kasse fra Frederica med en masse sukkertøj i. Dels får jeg min Roco N 202, Märklin Köff, Märklin rangertraktor og Heljan MO tilbage fra service.
Det er i sig selv dejligt, men da jeg nu alligevel skulle have den hårdtarbejde jyde i Hobbykælderen til at sende mig ting med posten har jeg bestilt lidt mere. Det drejer sig om Hobbytrade MZ IV. Desuden opdagede jeg et kampagnetilbud på Hobbytrades Pb-vogne. Alle ti for 1500,- gode danske kroner. Det tilbud har jeg også taget med. Og sørme om Roco ikke har fået Unimog'en sendt ud? Den napper jeg også. Og så ville det da være synd og skam for N 209 at køre rundt uden damprør, når nu jeg har fået N 202 bygget om med røg. Så et damprør til N 209 er det også blevet til. Desuden bestilte jeg lige ved samme lejlighed Märklin MY 1135 i tjenestebemaling. Godt nok er den ikke på markedet endnu, men den er udsolgt fra fabrikken allerede nu. Jeg skal have en, så nu har jeg bestilt en så jeg er sikker. Så kan Peer også lægge noget fornuftig lyd i.
Jeg håber ikke det stakkels postbud slæber sig en pukkel til?
Opdateret
Og pakken kom og Thomas så at det var godt...?

Skidt og kanel
Jeg opdagede for et par måneder siden, at Felderbanen har tilbud på Bn og Bns-vogne fra Heljan. Det kunne jo nok gå sammen med en af mine MZ'ere eller MY'ere, så jeg købte et sæt med tre Bn-vogne og en Bns-vogn. Jeg bad ved samme lejlighed om at få sat retningsbestemt lysskift i styrevognen.
Her, to måneder efter får jeg så en kasse med mine vogne. Den er ikke helt god. For det første er rabatten på hver Bn-vogn kun 35 kroner fra den oprindelige pris på 349,- dkr. Ikke en stor rabat, når man har set Hejans Bn-vogne til 199,- i Togdillen... Det er imidlertid min egen fejl at jeg ikke spurgte hvor stor rabatten er, før jeg købte. Det er bare ærgeligt når man kunne have fået vognene så meget billigere.
Den anden ting er, at styrevognen slet ikke fungerer som den skal. For det første er sneploven så skidt monteret, at den skraber mod skinnerne når toget kører. Det betyder at den sætter sig uhjælpeligt fast i sporskiftere. Det var jo ikke meningen. Jeg ville jo gerne have en vogn der rent faktisk kunne trille. Desuden er den helt galt med lysskiftet. Se mere på videosiden.
Så alt i alt var det en noget skidt handel jeg fik lavet med Felderbanen. Bns-vognen er røget retur med krav om udbedring af fejlene.

MA-video
Jeg har fået en henvendelse fra en fyr, der gerne ville se en video med MA lyntoget. Det kan vi vel nok finde ud af. Videoen ligger på video-siden.