Sidst opdateret d. 04-09-2010: Nyheder

Kystbane-besøg

30-09-2007, 10:59 - 12 kommentarer

Jeg var i går en tur i Kystbanen. Jeg var nær ikke kommet derind pga. trafikprop i Helsingør, men det lykkedes da ca. 10 minutter før lukketid.

Så snart jeg kom indenfor døren blev man budt på kage af indehaverne. Hyggeligt.

Jeg kom efter Rocos værkstedsvogn og Electrontrens Habis og Lgjs. Electrotrens vogne var ikke landet endnu. En streg i regningen, men en god undskylding for at besøge butikken igen i næste uge. Rocos vogn var kommet, så den røg i indkøbskurven sammen med en Hobbytrade O og en Togmodelle-vogn. Jeg er efterhånden ved at have en del af de grå specialvogne.

Læs mere om mine nyindkøb:

Desuden fik jeg lidt smådele som lidt spor og et damprør til T-maskinen. Jeg tog også nummer 100 af Banen. Det er for dyrt at købe hver gang, men lige nummer 100 ville jeg gerne have.

The space between

T 299

22-09-2007, 11:51 - 12 kommentarer

Efter en del slåskamp med PostDanmark, der ikke følte sig forpligtiget til at omdele min pakke, har jeg nu fået min Märklin T 299.

Maskinen er jo en nydelse på mange områder. Der er mange fine detaljer og på satte løsdele, der giver en mere komplet model en den efterhånden aldrende T 298.

Af tekniske detaljer er modellen udstyret med fempolet motor for den rolige, dog kraftfulde kørsel. Märklin har også gjort plads til et damprør i maskinen. Dette skal dog købes seperat, men det er jo ikke den helt store udgift. Af æstetiske grunde er det også en fin ide med et damprør, der kan lukke hullet i skorstenen. Ellers siver der nemlig lys ud gennem skorstenen, hvilket ser lidt fjollet ud. Lyset er i øvrigt hvide LED'er i stedet for den "normale" glødelampe.

Digitaldekoderen er ESU/Märklins LokSound mfx, dog med den begrænsning i softwaren at visse ting ikke kan ændres af slutbrugeren - f.eks. lyden. Desuden kan man heller ikke køre modellen i DCC-formatet, hvilket er en torn i øjet på mig. Bare det at man ikke kan få en "rigtig" lang adresse ind i dekoderen er jo i mine øjne helt forkert.

Skynd dig at købe maskinen. Det er en engangserie.

The space between

Nye vogne

09-09-2007, 10:25 - 0 kommentarer

Jeg rodede lidt rundt på Hobbykælderens lagerside. Jeg kunne ikke nære mig for at bestille to DSB Habbins og en enkelt SJ Habbins. Godt nok mangler vognene lidt personlighed, men når man har en hel stamme af dem er de nu flotte. Jeg forsatte derfor min søgning efter vogntypen og i Kystbanen fik jeg fat i endnu en Märklin Habins. Nu har jeg tre typer:

Jeg er stadig på jagt. Jeg ved der findes flere vogne af samme type fra Märklin, bl.a. en med Transwagon-påskrift og vist nok også en hollandsk type fra NS.

Der er en video af vognene i galleriet.

The space between

Service

09-09-2007, 10:14 - 0 kommentarer

I modsætning til foregående indlæg findes der heldigvis også forhandlere der kan finde ud af at servicere lokomotiver. MY 1124 og MY 1126 er kommet tilbage fra service i Hobbykælderen.

MY 1124 skulle have fikset dekoderen, da jeg havde fået lav rod i lyden efter jeg opdaterede firmware i dekoderen. Samtidig fik den en undervognsvask, så den er så god som ny.

I MY 1126 var der røget en højttaler. Bare for en god ordens skyld blev begge højttalere skiftet. Så er man jo på sikker grund.

MY 1126 kan nu også ses i videogalleriet.

Hvor hvor lang tid tog det så at for serviceret disse lokomotiver? Mindre end 24 timer. Sådan skal det jo bare gøres.

The space between

Pr 905 tilbage

09-09-2007, 10:06 - 3 kommentarer

Efter en del frem og tilbage mellem mig og Togcenter Gentofte står min PR 905 nu på sporet herhjemme. Bemærk at jeg siger står.

I tidernes morgen ringede jeg til ovennævnte togbutik for at spørge om de kunne bringe PR til at køre godt. Da svaret var ja, røg maskinen til service.

Jeg må desværre konstatere at folket i Togcenter Gentofte ikke har holdt deres ord. Maskinen kører ikke godt. I listeform ser problemerne sådan ud:

  • Der flyver gnister fra slæbeskoen når den kører. De påstod da jeg fik den tilbage fra anden omgang service at dette problem var løst, men nej.
  • Maskinen vugger fra side til side når den kører.
  • Kører håbløst og går i stå på de lave køretrin.
  • Sidder fast i de hævede punktkontakter i sporskifterne. Jeg ved ikke om slæbeskoen er fejljusteret.
  • Falder af sporet i sporskiftere.

Den er med andre ord håbløs og den er blevet henstillet med henblik på ophugning. Den får ikke lov at køre på min bane.

The space between

Ny lille ting

09-09-2007, 09:56 - 0 kommentarer

En ny lille vogne jeg samlede op via QXL.dk. Prisen lød på 150 kroner og vognen er ny. Det kunne næsten ikke blive bedre.

The space between

Hvadøhhh...

02-09-2007, 22:49 - 6 kommentarer

Märklin! Hvor bliver min T-maskine af? I sagde august, gjorde I...!

Märklin T 299

Billedet er tyvstjålet fra Märklins side. Håber de tilgiver mig...